UBVA-SYMPOSIUM 2019. FORSKNING OG INTERESSEKONFLIKTER

En forsker er i en interessekonflikt, hvis finansielle eller andre interesser kan kompromittere eller påvirke den professionelle vurdering. Håndtering af interessekonflikter er dagligdag for mange forskere, bl.a. fordi mere og mere forskning bliver finansieret af erhvervslivet. Der kan også opstå interessekon­flikter i forbindelse med universiteternes ”myndighedsbetjening”, eller når forskerne bijobber. 

Det er vigtigt, at man håndterer interessekonflikterne på en ordentlig måde. Ikke alene kan interessekonflikter kompromittere forskningen til skade for samfundet. Forskere, der træder ved siden af, risikerer også alvorlige sanktioner. Hvordan man som forsker skal håndtere interessekonflikter, er derfor et spørgsmål, der fylder mere og mere inden for forskningsverdenen.

  • Hvilke typer af interessekonflikter opstår i praksis?
  • Hvornår kan interessekonflikter være et samfundsmæssigt problem?
  • Skal man deklarere alle interessekonflikter? Eller er der nogen, man hellere skal tie stille med?
  • Er forskerne gode nok til at deklarere deres interesse­konflikter?
  • Er det i orden, at forskere bijobber?
  • Og hvem har gjort en sådan indsats til fremme af intellek­tuelle ejendomsrettigheder, at vedkommende fortjener UBVA-­prisen 2019? Kommer der overhovedet nogen pris i år?

Deltagerene fik svar på det, og meget mere, på UBVA­-symposiet Forskning og interessekonflikter torsdag den 7. november 2019.

Du kan se symposiet som web-tv her på siden.